LIVET ER TREKANTET
Suk
Beskrivelse av boken
Livet er trekantet er en tur gennem det danske sundhedsvæsen – ikke på listefødder, men på versefødder.
At livet er trekantet, svært håndterbart og hjertegribende, dokumenterer bogens forfatter både i digt og illustration, når hun, usentimentalt – og med sort humor – beskriver to sammenhængende kræftforløb. Først uteruscancer og ni måneder efter operation for dette – metastasering til vagina.
Barske beskrivelser af lægesamtaler og observationer fra strålekælderens venteværelse serveres hudløst ærligt.
Ventetider, forglemmelser og manglende samarbejde regionerne imellem blotlægges.
Kampen, både med systemet og mod kræften, er overvældende. Som svækket kræftpatient er overblikket over det komplekse behandlersystem svært at bevare, men en nødvendighed, og lange transporttider til et behandlingssted kan virke uoverskuelige. I en lang periode transporterede bogens forfatter sig fra Lolland til Odense Universitetshospital fem gange om ugen. Digtene er skrevet ’på farten’.
Forfatterens mission er at synliggøre de forhold, man byder kræftpatienter, og indgyde patienterne modet til at bryde tavsheden.