Med Gud i den ene hånd og tvivlen i den anden
et roadtrip med Ingvar Cronhammar
Beskrivelse av boken
Den første biografi om og med en af Danmarks mest prisbelønnede og anerkendte kunstnere.
Siden august 2018 har billedhuggeren Ingvar Cronhammar – i sol og regn, mørke og sne – kørt Danmark rundt i sin Audi Q5 sammen med forfatter Kirsten Jacobsen. Undervejs har de talt om hans kraftfulde kunstværker i det offentlige rum – fra Gråsten til Skagen, fra Herning til Rosenhaven ved Fredensborg Slot og det imponerende monumentområde ved Jelling.
De har kørt gennem landsbyer, hvor rækker af tilgroede, forladte huse i dag – med Cronhammars ord – ”står som halvkvalte skrig og med vinduernes tomme øjne” og gennem svimlende smukke hedestrækninger, hvor kunstneren bliver utilpas ved vindmøllernes skalering i forhold til landskabets naturlige fikspunkter. De har siddet i middelalderkirker og talt om Cronhammars religiøse anfægtelser og det, han kalder sine anelser (læs: inspiration), der kan opstå ud af intet.
Ingvar Cronhammar søger håbet og lyset, men tumler med troen, tvivlen og mørket. Han er svær at overse i det offentlige rum og i kunstcirklerne; men han er normalt meget tilbageholdende og privat. På disse roadtrips og i sit hjem uden for Herning fortæller han for første gang om sig selv og de – hidtil ukendte – barske sider af sin opvækst, der har sat sit aftryk på hans livssyn og kunstværker.
Språk:
Dansk