Med hjertet som indsats
Beskrivelse av boken
Efter en beskyttet opvækst valgte Dessie at gå sin egen vej, i dag er hun livvagt og ex-militær. Det går godt på arbejde og med venner – og Tinder-dates. Men hun bærer på en hemmelighed, der kan ødelægge det hele.
Sam er den fattige indvandrer, der på egen hånd har skabt et hotelimperium – og han er lige så berygtet for sine luksuriøse suiter som for sin vilde fortid. Da Sam har brug for en livvagt, vælger han Dessie – imod hendes vilje. De deler en mørk fortid, og svigt i deres ungdom har efterladt sår, der ikke er helet.
Men da en ukendt fjende eskalerer sine trusler, må Dessie og Sam stoppe den farlige tiltrækning mellem dem, som risikerer at ødelægge det hele. De fortæller sig selv, at én gang er ingen gang, men så nemt er det ikke ...
Om forfatteren:
Simona Ahrnstedt, født 1967 i Prag og flyttede som barn til Sverige. Hun er oprindeligt uddannet psykolog, men bestemte sig for at begynde at skrive, da hun fyldte fyrre. Simona Ahrnstedt slog igennem internationalt allerede fra begyndelsen med debutromanen Ægtepagten (2010). I dag er hun Sveriges førende romanceforfatter, og hendes bøger har solgt lige under en million eksemplarer alene i hjemlandet og udkommer i 23 lande. Hun bor uden for Stockholm med sine to teenagere og et par siameserkatte. Simona Ahrnstedt skriver skandinavisk romance med passion, humor og noget på hjerte.