Prædikerens Bog – Bibelen 2020
Beskrivelse av boken
Prædikerens Bog – ”Tænkeren” – er fra den nudanske oversættelse ”Bibelen 2020”.
Tænkeren præsenterer sig som en konge i Jerusalem, en efterkommer af kong David. Nu er han blevet gammel og grubler over retfærdighed og uretfærdighed, tilfældighed og evighed. ”Der er ikke noget bedre for et menneske end at spise og drikke og nyde resultatet af sit hårde arbejde,” siger Tænkeren efter at have konstateret, at alting er flygtigt. Verdens sammenhæng er ikke til at regne ud for mennesker, og ingen kan se, hvad fremtiden bringer. En filosofisk bog om at leve med flygtigheden og alligevel ane evigheden. Det er her, du kan læse det berømte digt om, at alting har sin tid.
”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk og græsk og bearbejdet af forfattere og sprogfolk med indgående kendskab til moderne dansk. Den kan streames som e- og lydbog i de 66 bøger, der tilsammen udgør Bibelen.
Indlæsningen af lydbogen er støttet af Augustinus Fonden.