Ravnens skrig
Beskrivelse av boken
Svend Pindehugger har levet i skjul i en estisk landsby i næsten et år, men nu er tiden inde til at vende hjem. Det bliver en dramatisk hjemrejse – og vil Svend overhovedet være velkommen i den nordsjællandske landsby Lillerød, han kommer fra?
”Ravnens skrig” er tredje bind i trilogien om Svend Pindehugger og livet i middelalderen, der begyndte med ”Som landet lå” og ”Skjult af skoven”. Bogen udkom første gang i 1994.
Svend Pindehugger
I begyndelsen af 1200-tallet ser den 7-årige Svend sin far blive dræbt og sin mor og søster blive bortført, da den landsby, de bor i, bliver plyndret. Da Svend bliver 18, drager han med Kong Valdemar i krig i Estland. Året er 1219, og det bliver begyndelsen på fortællingen om Svend Pindehugger og livet i middelalderen.
Lars-Henrik Olsens historiske roman-trilogi er en dramatisk fortælling om krig og kærlighed til børn og unge fra omkring 12 år.
Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen ”Ulvene”. Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgte Olsen at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.
Kategorier:
Format:
Språk:
Dansk