Ingrid Betancourt blev taget til fange, fordi hun som præsidentkandidat kæmpede for et demokratisk Columbia. Da hun blev befriet, var hun blevet en anden - klogere på sig selv, sine medmennesker og ikke mindst livet.
Selv stilhed hører op er en rystende selvbiografi skrevet af en kvinde, der har haft en priviligeret opvækst i Europa - og endte med at blive behandlet som et dyr. Det er historien om en mor, der blev kidnappet og først så sine børn, da de var blevet voksne. Og det er historien om fortællingen om livet, når det for alvor bliver udfordret; om frygt, sult, angst, ensomhed, skrøbelighed, håb, mod og behovet for at have en vis værdighed og følelse af frihed i behold. Også når du har en lænke om halsen, og ikke må tale og ikke kan flygte.
Ingrid Betancourt blev taget til fange i 2002 og befriet under stor, international mediebevågenhed i 2008.