Martin A. Hansen arbejdede med novelleformen, mens hans skrev sine romaner, men først i 1946 udgav han en gennemkomponeret samling, Tornebusken, der indeholder de tre fortællinger: Påskeklokken, Midsommerfesten og Septembertågen. Novellerne betegner Martin A. Hansens mest radikale brud med en naturalistisk fortælletradition og indvarsler den modernisme i dansk prosadigtning, som ved sine formeksperimenter røber en dyb kultur- og bevidsthedskrise. Særligt den eksperimenterende novelle Midsommerfesten står centralt i dansk litteratur med sit kritiske opgør med den naturalistiske form og forfatterrollen i det hele taget. Endvidere markerer novellen den skrivendes behov for et kristent ståsted.
