Ukendt offer
Beskrivelse av boken
Nogle gange er det bedre at leve i uvished end at kende sandheden.
En manufakturhandler findes død i en lille dansk provinsby. Politiet er hurtige til at udelukke, at der ligger en forbrydelse bag, men hans bror har brug for vished, før han kan begynde at bearbejde sin sorg. På egen hånd giver han sig til at efterforske sagen, og undervejs bliver han konfronteret med sider af sin brors liv, som han ikke anede eksisterede. Han tvinges også til at erkende sandheder om sig selv og sin fortid, som han havde foretrukket at være foruden.
Poul Ørums psykologiske thriller udkom første gang i 1967.
Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.
Kategorier:
Format:
Språk:
Dansk