Vuggesang
Beskrivelse av boken
Paul og Myriam bor i Paris og har to børn. Da Myriam skal tilbage til arbejdet, har de brug for en barnepige, og de beslutter sig for den perfekte, tillidsvækkende og hjertelige Louise, som tager dem med storm. Børnene elsker hende, hun er øm og omsorgsfuld, laver udsøgte måltider til hele familien, efterlader huset skinnende rent og holder sig i øvrigt diskret i baggrunden. Snart kan Myriam og Paul slet ikke leve uden Louise, men ganske langsomt går det op for dem, at noget er helt helt galt. Louise viser små glimt af umotiveret vrede, de finder besynderlige bidemærker på børnene, og en morgen finder de et renskurret kyllingeskrog på spisebordet. Men hvem er denne mystiske barnepige i det hele taget? Hvad driver hende, og hvordan kan familiens engel pludselig blive alles værste mareridt?
Pressen skriver:
»Umulig at lægge fra sig og endnu sværere at glemme igen.« ****** – Politiken
»Nervepirrende … fuld af finesser.« ***** – Børsen
»En ualmindeligt godt begavet psykologisk thriller.« ***** – Elle
»Romanen fastholder læseren i et jerngreb, indtil sidste side er vendt.« – UDBRUD!
»Medrivende, prisvindende thriller og et skarpt portræt af moderne kvindeliv på første og tredje klasse.« – Weekendavisen
Dyster og foruroligende **** – Jyllands-Posten
»Leïla Slimani har givet os en fremragende roman … som gør ondt og bliver siddende.« – Litteratursiden.dk
»En hjertegribende beretning.« **** – Litteraturlinjer.dk
»Byder på mere end et godt gys og stigende spændningskurver. Slimanis velfunderede beskrivelser af personernes sindstilstand – deres glæder, frygt og ambitioner males med sarte penselstrøg, men kommer tydeligt frem, fordi de puffer til læserens egne følelser ... En spændende læseoplevelse.« – Bogblogger.dk
Språk:
Dansk