Agent for Lenin og Stalin
Opis książki
En dansk malers utrolige liv.
Den medrivende fortælling om Danmarks mest indflydelsesrige kommunist.
Af danske kommunister er de nok mest kendte Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen. Men bogen her bringer et nyt ansigt frem i lyset, som sad i magtens centrum og havde større indflydelse i et internationalt perspektiv: Georg Laursen blev hemmelig agent for Lenin og Stalin.
Som barn var Georg Laursen stille og indadvendt, men i løbet af sin ungdom i begyndelsen af 1900-tallet blev han glødende kommunist. Hele sit voksenliv var han dedikeret til den kommunistiske sag – selv da han, mens han var bosiddende i Moskva og ansat på Kominterns hovedkontor, må have hørt og kendt til partiets grusomme og menneskefjendske forhørsmetoder. På utrolig vis undgik han selv partiets brutale udrensninger.
Undervejs i sin kommunistiske karriere var han blandt andet hemmelig agent i Berlin. Her mødte han sit livs kærlighed, Elfriede, men blev også fængslet for spionvirksomhed og sad i månedsvis i det berygtede Moabitfængsel. Han hjalp herudover Komintern med at skrive portrætter af danske kommunister og kendte danske politikere i øvrigt til deres hemmelige arkiv.
Bogen giver et portræt af en helt almindelig ung mand, der blev radikaliseret af en af sin tids ekstreme ideologier. Det er en historie om en op til nu ukendt mand, der var med til at forme europæisk historie indefra. Samtidig er det en fortælling om kommunismens udvikling og store indflydelse i et Europa i opbrud.
Agent for Lenin og Stalin er et uomgængeligt vidnesbyrd om en af historiens store masseforførelsesideologier, og om hvordan denne har været med til at præge individ og samfund gennem det 20. århundrede. Bogen har ud over sin historiske og menneskelige værdi relevans som et spejlbillede på nutidens radikaliseringstendenser i en post 9/11-verden. Hvad kan man lære om nutidens skræmmende tendenser ved at se fortiden i øjnene?
Niels Erik Rosenfeldt (f. 1941), dr. phil. og forfatter. Førende ekspert i Sovjetunionen med en lang række anerkendte publikationer bag sig, bl. a. Stalin. Diktaturets anatomi (2006), Lenin. En revolutionær fundamentalist (2008) samt Den røde underverden (2019). Modtager af H. O. Lange Prisen for fremragende forskningsformidling og Sven Henningsen Legatet for årets bedste populærvidenskabelige bog.
Julie Birkedal Riisbro (f. 1981) er cand. mag. i Østeuropastudier fra Københavns Universitet. Arbejder som underviser, afholder forelæsninger på Folkeuniversitetet og har forsket i Georg Larsen.
Kategorie:
Format:
Język:
Duński