Lone Aburas' første digtsamling er digte om parallelsamfund og tvangsudsendelser, om kemisk krigsførelse og kollapsede systemer, om historieløshed, slumturisme og den ugentlige lottokupon – og så med ét blander en anden stemme sig: hendes egyptiske far, Babas stemme, som genlyder af sproget og smerten fra en tabt verden.
Pressen skrev:
"Fuldstændig fantastisk digtsamling"
– ****** Jyllands-Posten
"Original og effektfuld ... ikke let at ryste af sig"
