En ung kvinde vågner op i et ukendt hus på et ukendt sted. Hun har mistet hukommelsen og erindrer ingenting. Angst og forvirret søger hun ud blandt menneskene på gaden i hovedstaden på en spansk middelhavsø. Hun forstår ikke deres sprog, men fornemmer, at de ved, hvem hun er – og at nogen vil hende det ondt. Men hvorfor ...?
Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.
"… det moderne menneskes søgen efter at finde sig selv i det uoverskuelige, det katastrofale, som er blevet verden." – Vagn Riisager
"Dette er i ordets brede og store, både enkle og forfinede mening, en digterisk præstation af høj rang – og udført med aldeles utraditionelle midler." – Emil Frederiksen
