I farezonen
Opis książki
Da helikopterpiloten Jack Griffiths forlader RAF for at gå ind i den private militærstyrke Decisive Measures, håber han, at han for altid har lagt de brutale etniske konflikter bag sig, som han var vidne til i Bosnien og Kosova, især mindet om den katastrofale mission, der endte med tab af mange uskyldige liv.
Hans nye job fører ham til Sierra Leone, hvor han udfører rutinemæssige bevogtningsopgaver i diamantminerne. Her møder han Layla, som er læge og arbejder for en lokal velgørenhedsorganisation. Men et spirende venskab mellem dem bliver ødelagt, da der udbryder borgerkrig. Jack bliver sendt ud på mission og må endnu en gang konfrontere konsekvenserne af sin fejltagelse.
Da Decisive Measures overlader minearbejderne til deres skæbne, bliver Jack og Layla nødt til at træffe en barsk afgørelse om, hvor deres loyalitet ligger…
En actionmættet letlæst spændingsroman … spændingsplottet og historien fungerer med en lidt åben slutning og er ligesom forholdene i det afrikanske land skildret med atmosfære. En traditionel spændingsroman til en bred læserskare. - Bibliotekernes lektørudtalelse