I morgen kommer paddehatteskyen

"I morgen kommer paddehatteskyen" er Peter Ronilds anmelderroste debutbog fra 1959. Titelnovellen med skyen af måger over en losseplads, formet som en paddehat, en a-bombesky, symboliserer den moderne tilværelses livsvilkår – dødstrussel, men også erindring, drift. Paddehatteskyen ER erindringen.

Novellen i samlingen, "Hvad laver I her", er en moderne syndefaldsmyte om to børn på Amager Fælled, en dreng og en pige, nøgne og uden voksnes nyfigne blikke og med en anelse om de voksnes erotik.

Drengen møder vi igen i titelnovellen, "I morgen kommer paddehatteskyen" – nu en mand, og verden ikke bare fælleden og luftgyngerne i et omrejsende tivoli. Den barnlige leg er forsvundet. Hans rolle som mand er en anden. Han kan ikke beskytte hende. Erindringen om legen dengang og livets vilkår nu, kan han ikke udholde. "… kun hun er i stand til at mobilisere den erotiske ligefremhed, der kan forhindre ham i at gå i baglås." Man kan ikke styre verden, men kun sansernes konkrete liv.

Novellen "Fra en indsø, fra et ansigt" foregår på et kasino, bygget op omkring spillebordet og fortalt af en spiller. Om våben, om indskydning, om kvinder, skudlidelser, om at fejlskyde en hejre… Er der en skæbne, er tilfældet styret, eller er det tilfældigt?

Novellesamlingen danner forlæg for Gabriel Axels film "Paradis retur", 1964.

"Skrevet med et oplagt, sikkert, næsten triumferende talent". Hakon Stangerup.

"Årets bedste prosadebut" Tom Kristensen

Peter Ronild (1928 – 2001) var uddannet journalist og skrev i en årrække for flere dagblade bl.a. Politiken. Efter sin debut med den anmelderroste "I morgen kommer paddehatteskyen" arbejdede han som skønlitterær forfatter, TV-dramatiker, journalist og skuespiller. Desuden dramatiske arbejder for radio og film.

Peter Ronilds værker er kendetegnet ved naturalismens biologiske livssyn og ved en blanding af realisme og symbolisme, fremherskende i modernismen. Han udfordrede, inspireret af "den ny franske roman", med nye litterære udtryk og kompositionsformer.