Land af sne og aske
Opis książki
1944, det nordøstlige Lapland: En ung finsk mand arbejder som tolk i en tyskledet fangelejr. Her bliver han vidne til og medskyldig i de umenneskeligheder, der er hverdag i lejren.
1947, det vestlige Lapland: En kvinde ankommer med sit fotoudstyr til Enontekiö. Hun skal dokumentere samernes liv, men har også en anden dagsorden: at finde sin mand, der forsvandt under krigen.
LAND AF SNE OG ASKE er en roman om en kvindes søgen og en mands moralske kvaler. Den golde fortælling om dybe traumer, folkesorg og fangelejrenes hemmeligheder er en berusende læseoplevelse.
Petra Rautiainen, født 1988, arbejder lige nu på sin ph.d.-afhandling om repræsentationen af det samiske folk i finske medier.
Land af sne og aske er hendes debutroman.
Finland var under Anden Verdenskrig allieret med Nazityskland mod Sovjetunionen. I 1944 gjorde tyskerne brug af den brændte jords taktik, og Lapland blev brændt ned til grunden. I årtier hed det sig, at der ikke havde været nazi-lejre i Finland, og at ingen finner havde været medskyldige i deportationen af jøder. Nyere historisk research har dog fastslået, at dette var løgn: Der er fundet rester fra over 200 nazi-lejre i Nordfinland. Raceprojekterne på samefolket – Laplands oprindelige befolkning i det nordlige Norge, Sverige, Finland og Rusland – fortsatte i Finland efter krigen, helt op til 1960erne og 1970erne. I dag er samerne det eneste officielt anerkendte oprindelige folk i Europa.
FOTO: JONNE RÄSÄNEN
OMSLAG: TUOMO PARIKKA
“Et solidt og intenst thrillerplot ... Land af sne og aske beskriver ambitiøst og smukt det komplekse landkort, som Lapland var i 1940erne.”
Helsingin Sanomat
“Rautiainen giver samerne stemme fremfor at skildre dem som stiltiende eller passive ofre ... Romanen peger ikke fingre, men giver stof til eftertanke.”
Loostâš
Vinder af Savonia Prisen
“En storslået debutroman som bringer ufortalte og svære temaer fra Finlands historie frem i lyset, såsom de tyskledede fangelejre, finske nazisympatier, koloniseringen af samernes land. Den smukke, poetiske beskrivelse af Laplands natur og den kærlighedshistorie, der udvikler sig i baggrunden, balancerer krigens grusomhed.”
Savonia Prisens jury
“Læseren vender siderne i rekordfart.”
Savon Sanomat