Lev Tolstoj meldte sig til hæren i 1851, og da Krim-krigen brød ud i 1854 og Krim pludselig var blevet verdens centrum, var den unge sekondløjtnant utålmodig efter at komme af sted til slagmarkerne.
I spidsen for en flok soldater kom han i skudlinjen og opnåede i samværet med russiske mænd den virkelighedsfornemmelse, der er baggrunden for hans mesterskab.
Sevastopol fortællingerne hører til Lev Tolstojs ungdomsværker. Den udkom allerede i 1855, hvor Tolstoj kun var 27 år gammel.
Sevastopol fortællingerne består af tre fortællinger med hver sin fortællevinkel. De handler om Krimkrigen, nærmere bestemt om englændernes og franskmændenes 11 måneder lange belejring og endelige erobring af flådehavnen Sevastopol på halvøen Krim. Den handler også om det aftryk, krigen satte på Ruslands selvforståelse.
Sevastopol fortællingerne, forherliger ikke den russiske krigsindsats, men alligevel blev Tolstojs fortællinger en del af den store fortælling om det heroiske og selvopofrende forsvar for byen Sevastopol og for den russisk-ortodokse kristendom, der er knyttet til Krim.
