Blodhjerte
Skyttegravens helvede
Description of book
I samme øjeblik trådte Gavrilo Princip ud fra en forretning i Franz Josefs Gade. Den syvende attentatmand troede ikke sine egne øjne, da han stirrede lige ud på ærkehertugens køretøj mindre end to meter væk.
Skønt overrasket over skæbnens lunefuldhed trak han sin automatpistol frem og affyrede to skud lige efter hinanden mod hertugparret.
Søndag den 28. juni 1914 blev ærkehertug Franz Ferdinand myrdet i Sarajevo.
Snart var Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side i krig mod Frankrig, Storbritannien, Rusland og Serbien på den anden. Forude lå den blodigste krig, verden havde set.
Om forfatteren
Søren Ellemose (f. 1972) har skrevet 45 bøger, herunder en række erhvervsbiografier, kriminalromaner, eventyr, digte og ungdomsbøger. Med udgangspunkt i de historiske begivenheder fortæller Blodhjerte den fiktive historie om den unge Adam Fallows og hans venners kamp for overlevelse i skyttegravens helvede. Romanen er en hymne imod krig og dens væsen.