Dukken
Description of book
En fiskekutter fanger en dukke i sit net. Dukken har ligget lang tid i vandet og er fuld af tang. Alligevel tager en kvinde om bord på båden den med hjem til sin datter, som længe har ønsket sig en dukke.
Fem år senere finder man resterne af et menneskeskelet på havets dyb. Skelettet er i ekstrem dårlig forfatning og identifikation er næsten umulig. I et land, hvor alle kender hinanden, er det svært at forestille sig, at der er tale om en forsvundet person. Samtidig med at mysteriet om det uidentificerede lig vokser, kaster Huldar sig ind i udredningen af mordet på en hjemløs narkoman, og Freyja efterforsker en sag om børnemishandling på et børnehjem. De tre sager bindes sammen af et enkelt vidne, som desværre er forsvundet: Den lille pige, der ønskede sig en dukke fem år tidligere ...
"Dukken" er femte selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja.
Yrsa Sigurdardóttir er prisbelønnet islandsk forfatter. Hun skriver krimier, thrillers og børnebøger, og hendes bøger er oversat til 25 sprog. Hun bor i Reykjavik, hvor hun ved siden af sit forfatterskab har en karriere som civilingeniør.