I en skov af sumak
Description of book
Et råt og velskrevet samfundsportræt, der skildrer sommeren 1970 i Stockholm. En sommer i Vietnamkrigens skygge.
USA har udvidet Vietnamkrigen med invasionen af Cambodia, Beatles er opløst. I Stockholm går Kenneth på en overfyldt skole med et dårligt ry, og en dag starter en ny elev med usædvanlig selvtillid og glatte sko.
»Det var en gåde, hvor vores nye klassekammerat kom fra. Ingen havde set ham før. Han gik klædt som en voksen, som en, der ikke behøvede at gå rundt i aflagt tøj.«
Kenneth bliver ven med den mærkelige Dan og hans søster Hellen, som bor i et stort hus på grænsen til en skov af træer, som Kenneth aldrig har set før. Sumak, med blade der ligner marihuana. Som viser sig at vokse i skyggen af sumakkens blade. I skoven findes en hytte og da sommerferien begynder, ligger de alle tre indsvøbte i grønt og røg. Idyllisk, men skrøbeligt, for omverdenen kræver deres opmærksomhed. Krigen, som foregår langt væk, påvirker alle direkte eller indirekte. De tre i sumakskoven må tage stilling og træffe et valg, der får alvorlige konsekvenser.
Det er 1970, og verden er lige udenfor.
Pressen skriver:
»" I en skov af sumak" er en bog om den svære overgang til de voksnes verden - og om vores vidt forskellige forudsætninger for at lykkes. Klasseskel, intelligens, udseende, livsappetit eller det modsatte Klas Östergren moraliserer ikke. Med sin smukt svungne pen fortæller han en ret ligetil historie fra en tid, der på mange måder ligner vores egen.«
***** – Jyllands-Posten
»Det er både knugende og stilistisk knivskarpt, når forfatter Klas Östergren igen tager læserne tilbage til 1970'erne … den leverer et både sanseligt, råt og røgsløret tidsbillede af en Stockholmsk forstad på tærsklen til et nyt årti og til verden.«
***** – Børsen
»Med historien om Kenneth og hans umage bekendtskaber demonstreres det, at erindringen om teenagetidens famlen, drama, engagement, forelskelser og lyst til at overtræde grænser står lysende frisk. Her genkaldes den i et næsten undrende tilbageblik med et enkelt, men dansende sprog, der gør I en skov af sumak til en medrivende genvisit i den hede sommer 1970.«
– Weekendavisen
»Stort set hele handlingen udspilles over en dampende varm sommer og giver et præcist, suggestivt billede af en svensk ungdomskultur, som i en -undertiden lettere omtåget - tilstand er i fuld fart på vej mod den virkelige verden, samtidig med at de skal håndtere et heftigt spirende begær. «
***** – Nordjyske Stiftstidende
»Östergren fremmaner ladede øjeblikke så fulde af flimrende lys og intensitet, at man tænker: Her begynder livet! Men det er skildringen af tidens stilstand og fællesskabernes klaustrofobi, der får romanen til at rage op blandt andre fortællinger om vejen til voksen.«
– Politiken