Alice, Alice
Description of book
Befolkningen på satellitten Alice lever i et åbent og pacifistisk samfund, hvor alt er, som det skal være, indtil Alice en dag bliver besat af fremmede lejesoldater. Kulturen bryder sammen, dagligdagen smuldrer mellem hænderne på forældre, der forsøger at skærme deres børn, og end ikke lejesoldaterne selv går fri for konfrontationer med lidenskab og død i den farverige verden.
"Alice, Alice" er en science fiction-roman om kærlighed, tvivl, loyalitet og religiøs søgen i et folk, der kun nødtvungent tør se på hinanden og ind i sig selv.
Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.
Format:
Language:
Danish