Berlin blev bombet mere end 300 gange under Anden Verdenskrig, men de store engelske brandbombeangreb i vinteren 1943-44 var det mest koncentrerede og vedholdende forsøg på at ødelægge byen.
Vi kan smadre Berlin fra den ene ende til den anden. Det vil koste os 4-500 bombefly. Det vil koste Tyskland krigen! Chefen for de britiske bombestyrker var ikke i tvivl: Hans firemotorede maskiner kunne vinde krigen selv, så D-dag blev overflødig.
I denne bog fortælles om, hvordan store dele af den by, som danskere nu valfarter til i stor stil, blev forvandlet til ruiner, mens berlinerne levede med rationering, mørkelægning, nazistisk justits, beskyttelseskældre, luftværnsskyts og bragende bomber.
Der fortælles om angrebene i store linjer, men der er først og fremmest fokus på det menneskelige drama i luften og på jorden – og på, hvordan begivenhederne blev oplevet af danskere i Berlin og hjemme i det besatte Danmark.
Politiken skrev:: ‘en veldrejet dansk fortælling om en meget vigtig krigsbegivenhed skrevet af en forfatter med styr på stoffet.’ og ‘skrevet med stor entusiasme og enorm viden ...’