Drabet på Clemmensen
Og historien om Søren Kam
Description of book
Om aftenen den 30. august 1943 var den danske SS'er Søren Kam med til at bortføre og myrde den kendte B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Efter befrielsen gik Kam under jorden i Vesttyskland - som den højst dekorerede danske krigsdeltager i nazisternes tjeneste. Indtil sin død i 2015 levede han et sted i Sydtyskland. Som en fri mand.
Modstandsbevægelsens veteraner har ved adskillige lejligheder krævet Søren Kam udleveret til retsforfølgelse i Danmark, hvor en mordsag ikke kan forældes. Men danske justitsministre på stribe har i fællesskab med tyske kolleger forkludret både udlevering og retsforfølgelse, og samtidig har danske myndigheder hemmeligholdt sagens detaljer. Hvorfor tåler mordet på en fremtrædende dansk journalist under krigen stadig ikke at blive prøvet ved retten?
Erik Høgh-Sørensens dokumentariske beretning om drabet på redaktør Clemmensen skildrer sagen fra 1943 og opruller hele dens spegede forspil og efterspil frem til i dag.
ERIK HØGH-SØRENSEN, f. 1964, er journalist, tidligere udlandsreporter og redaktør på Ritzaus Bureau. Han er forfatter til fl ere bøger om retsopgøret efter besættelsen og ekspert i undvegne danske nazi-krigsforbrydere.
Bogen her er skrevet og udgivet første gang i 2013 (mens Søren Kam stadig var i live.