“Jeg tror, at der lever en anden mand inden i alle mænd, en fremmed, en hensynsløs mand… ”
Således skriver en af hovedpersonerne i Stephen Kings nye bog Helt mørkt, intet lys. Et udsagn, som udmærket kan danne ramme om alle fire fortællinger.
I den første fortælling, ’1922’, vækkes denne fremmede til live i Wilfred Leland James, da hans kone insisterer på, at de skal flytte.
I ’Den store chauffør’ møder hovedpersonen denne fremmede på en landevej efter at have skudt genvej hjem efter et bogklubs-arrangement.
I ’En rimelig forlængelse’ sker mødet med denne fremmede efter at hovedpersonen har indgået en pagt med djævlen.
Og i den sidste fortælling, ’Et godt ægteskab’, opdager den intetanende kone den fremmede i sin ægtemand gennem tyve år, da hun en dag tilfældigvis støder foden ind i en kasse ude i garagen.
I Helt mørkt, intet lys er Stephen King optaget af spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet kan komme til at kende et andet menneske fuldt og helt, og han er optaget af det gode og det onde i mennesket. Eller som han på underfundig vis siger: ”Jeg tror, at de fleste mennesker er fundamentalt gode. Jeg ved, at det gælder mig selv. Det er dig, jeg ikke er helt sikker på.”
