Hvide nætter
En sentimental roman (Fra en drømmers erindringer)
Description of book
Fortællingen foregår over fire nætter i Sankt Petersborg som med sin nordlige beliggenhed er kendetegnet af hvide nætter – de lyse sommernætter i juni og juli hvor lyset aldrig forsvinder. I de nætter strejfer hovedpersonen omkring i byens gader. Han har hverken venner eller familie, og hans eneste kontakt med omverdenen er at betragte livet der udspiller sig rundt om ham på de ensomme spadsereture. I stedet for at leve livet betragter han det og drømmer sig væk fra virkeligheden i sine forestillinger om andre menneskers skæbner og drømme. Men en nat møder drømmeren pludselig drømmekvinden i det virkelige liv og får dermed en uventet mulighed for at bryde ud af sin isolerede tilværelse.
Hvide nætter er skrevet i 1848 i Dostojevskijs ungdomsår, umiddelbart før han blev idømt otte års forvisning til Sibirien for revolutionære aktiviteter. Med sin lyriske og æteriske tone er romanen enestående i forfatterskabet. Det er en dybtgående analyse af den romantiske drømmer og en af verdenslitteraturens smukkeste kærlighedshistorier.