Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.
I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.
