At være eller ikke være
Beskrivning av boken
Niels vokser op i Rundetårn, hvor hans far er portner. Inden for kort tid mister han både mor og far og er nu overladt til sig selv. Niels har ikke meget andet end sine drømme, og de drejer sig for de flestes vedkommende om verdensrummet. Men uanset hvor meget han ønsker det, er drømmen om at blive fortrolig med det endeløse kosmos umulig. Til gengæld får han fat i to bøger, der kommer til at trække ham i to modsatte retninger, så han er nær ved at gå itu: Bibelen og Tusind og én nats eventyr. Nu begynder Niels en indre rejse og en søgen efter erkendelse, mens han tumler med spørgsmålene om, hvad han er, og hvad han ikke er i spændingsfelterne mellem religion og videnskab, irrationalitet og rationalitet, tro og viden og det gamle over for det nye.
Hans Christian Andersen (1805-1875) er en af Danmarks højst elskede forfattere og velsagtens den mest kendte dansker i verden. Han var en af de førende kulturpersonligheder inden for den danske guldalder og udmærkede sig inden for både poesi, kunsteventyr, romaner og papirklip. H.C. Andersen er født i Odense, hvor der er oprettet et museum til ære for ham.