Bob Dylan i Amerika
Beskrivning av boken
I bogen her placerer forfatteren Bob Dylan og hans værk centralt i USA's moderne historie.
Udgangspunktet er det venstreorienterede musikmiljø i New York under den store depression og 2. Verdenskrig, og Woodie Guthries, Pete Seegers og folkemusikkens indflydelse på den unge Dylan. Så følger mødet med Allen Ginsberg og beatgenerationen, de store koncerter i 1960’erne og 70’erne og indspilningerne af alle de kendteste albums, ikke mindst 'Blonde on Blonde'.
Dylans senere optagethed af 1920’ernes sorte bluesmusik og særligt Blind Willie McTell fører frem til hans kristne periode, der igen trækker linjer tilbage til den amerikanske borgerkrig og de mange religiøse retninger og vækkelser.
Bogen fortæller undervejs om The Never Ending Tour, Dylans bøger, malerier og film og slutter med de seneste indspilninger bl.a. 'Modern Times', 'The Bootleg Series' og 'Together Through
"Det skal dog ikke skygge for, at Sean Wilentz har givet os en respektindgydende rundtur i såvel Dylans værk som i amerikansk kulturhistorie i bredere forstand, hvor han på fornem vis lever op til den forsøgsvise afgrænsning af projektet, han opstiller i indledningen."
Espen Strunk, Gaffa
"Undervejs er vi underholdt på et højt niveau med historier om The Never Ending Tour, Dylans bøger, malerier og film, inden Wilentz gennemgår de seneste albums. Bogen slutter med 25 siders forslag til læsning og noter, en fremragende diskografi og et imponerende person- og sagregister. Yderst brugbart."
Bjarne Nielsen, Arbejderen
"... professorens grundighed giver bonus."
George Hilton, Ekstra Bladet
"Den 62-årige Sean Wilentz er historieprofessor på Princeton. Han gør en dyd ud af at finde de oversete forbindelser mellem noget, Dylan har sagt eller skrevet, og så historisk fakta."
Simon Lund, Politiken
"[Bob Dylan] har ikke opfundet sig selv, han er i dyb gæld til traditionen, men til gengæld genopfinder han hele tiden sig selv og traditionen i samme bevægelse. Det kan næppe dokumenteres bedre, end det bliver i denne enestående bog."
Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad
"En grundig bog til de mange Dylan-fans, der gerne vil have endnu en vinkel på ham og hans musik."
Allan Thomsen Volhøj, Lektørudtalelse
“Sean Wilentz’ smukke bog sætter nye standarder for den populære musiks kulturhistorie i Amerika. Der er overraskelser og strålende oplysninger på næsten hver eneste side. En stor historiker har skrevet en historie om den kultur, der har formet ham. Ligesom Dylan er Wilentz en dyb og skarpt analyserende amerikansk stemme.”
Leon Wieseltier, New Republic.
“At læse Sean Wilentz’ Bob Dylan i Amerika er lige så spændende og overraskende som at lytte til en stor Dylan-sang.”
Martin Scorsese
“Sean Wilentz får mig til at føle, at han var til stede, når han skriver om begivenheder, jeg deltog i.”
Al Kooper
“Bogen er stærkt skrevet, den er stærkt tænkt – den er tæt og stærk, lige meget hvor du læser i den.”
Philip Roth