En chance i livet
Beskrivning av boken
Millionærens hushjælp
Som chef for Rask Rengøring har Liz Harper mere end nok at se til. Hun skal både gøre rent i eksmandens eksklusive villa og holde grunden til skilsmissen skjult for ham. Han må under ingen omstændigheder få at vide, at hendes hjerte stadig banker for ham. Men så beslutter han sig for at engagere sig i det velgørenhedsarbejde, som optager al Liz’ tid, og alting ændrer sig.
En chance til
Will Cooper har reddet en lille pige fra en trafikeret vej - men ender selv på hospitalet, med en brækket arm og ben og en smuk kvinde, Dr. Mallory Ryman, ved sin seng! Mallory var på bjergbestigning i området og var den første læge på stedet.
Will beder Mallory passe ham - og bo i hans hus - indtil han kommer sig. Men Mallory har ingen idé om, at hendes ophold får hende til at genopleve nogle tidligere traumatiske begivenheder - heller ikke, at deres gensidige tiltrækning vil udvikle sig til altopslugende lidenskab …
En anden chance
Kirurgerne Raphael og Abbie de Luca var Hunter Clinics ”drømmehold”, og alt var perfekt. Men da deres datter Ella blev født, blev glæden hurtigt fulgt af den frygtelige nyhed om, at hun led af en livstruende sygdom, og deres forhold blev sat på den sværeste prøve, man kan forestille sig. Parrets idylliske liv smuldrede og endte med en flere måneder lang splittelse.
Nu er Ella rask, og Abbie på vej tilbage til Rafael, men er der stadig et ægteskab at vende tilbage til?
Slanger i paradis
Chuck Mikkelson ved, at Shana ikke husker ham ... eller at hun ville skilles. Men nu er hun tilbage i hans hjem, og han vil gøre alt for at vinde sin kone tilbage. Lidenskaben blusser mellem dem igen, men hvad sker der med kærligheden, når Shana langsomt genvinder sin tabte hukommelse?