Glimmer og guld
Beskrivning av boken
Da 30-årige Rosa Mørk redder den unge, forældreløse pige Karin fra at drukne sig, er det ikke kun Karins liv, hun frelser. Rosa, hvis ukærlige mand Poul har den ene affære efter den anden, har også selv opgivet livet, men Karins ulykkelige historie vækker alligevel Rosas medlidenhed. Med hjælp fra sin gamle veninde, oversygeplejersken Ida, får hun skaffet Karin et job på det sygehus, hendes mand arbejder på, og Karins taknemmelighed bliver katalysator for Rosas beslutning om ikke længere at finde sig i sin mands utroskab.
Også William Kruse, der er nyligt hjemvendt fra Amerika med sin steddatter Elinor, har sit at kæmpe med. Hans ekskone Frida, en hjerteløs flirt, er fulgt efter parret og hendes tilstedeværelse i den lille by vender op og ned på alt. Og da Poul og Frida mødes, er det kun et spørgsmål om tid før katastrofen indtræffer...
Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.