Hjemkomster
Beskrivning av boken
Enhver rejse er altid uløseligt forbundet med en hjemkomst – og i forfatter Vagn Lundbyes rejsebeskrivelser handler det i høj grad om at finde ind og hjem til det fælles kosmos, som mange af verdens oprindelige folk er en del af, men som vi vesterlændinge synes at have glemt.
"Hjemkomster" tager læseren ud på en rejse til afsidesliggende provinser i blandt andet Mexico, Canada, New Guinea, Bali, USA og Grønland hvor vi får lov at hilse på naturfolk og indfødte, men også på menneskeaber, komodovaraner, hvaler og mytologiske skabninger, som i vores egen kultur er forvist til drømmenes og fantasiens rige.
Vagn Lundbye (1933-2016) var en dansk forfatter. Han debuterede i 1964 med novellen "En af disse" i tidsskriftet Vindrose og udgav to år efter romanen "Signalement". Siden skrev han både romaner, noveller, digte og rejseskildringer. Lundbye har modtaget flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen, Oehlenschlägers Mindelegat, Beatriceprisen og Det Danske Akademis Store Pris.