”Måne over Fyn” er en delvis selvbiografisk roman, som også er et tidsbillede af de sidste år under Anden Verdenskrig.
Romanen begynder i Odense 1943. Krigen har lagt sin klamme hånd på hverdagen, I en lille smøge, Stålstræde, i Odenses centrum, møder vi skoledrengen Wolle og den unge lærling Erik. De oplever sabotager, schalburgtager, arrestationer, jødeforfølgelser og gadeslagsmål med tyskerne. Da Eriks far bliver vagtmand for tyskerne, flygter han sammen med sin mor til landsbyen Soltofte i Jylland. Han forelsker sig alvorligt i den unge servitrice Kirsten, men deltager samtidigt i jernbanesabotage og udspionerer et tysk depot.
Krigen former sig vidt forskelligt for de to unge, og vi følger på skift deres liv i den tyske garnisonsby, Odense, og i den tilsyneladende mere fredelige landsby Soltofte. Men det er kun på overfladen, landsbyen er fredelig. Forfatteren er i øvrigt selv vokset op i Stålstræde i Odense og kender indgående det miljø, han beskriver.
