Nu kommer byen. Nordjyske billeder
Beskrivning av boken
"Det er ingen sag at finde landet, man skal bare lidt længere bort fra byen.[...] Landet ligner næsten sig selv men er alligevel anderledes."
"Nu kommer byen" består af 16 noveller, der på forskellig vis tegner et billede af byen, dens betydning, afgrænsning og udvikling i Nordjylland. Med en underspillet og humoristisk streg portrætterer Hans Lyngby Jepsen sit barndomslandskab og de forandringer det med tiden ikke har kunne undgå at undergå.
Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling, og i 1946 debuterede han som romanforfatter.
I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrer dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.
Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.