Stenrosen
Beskrivning av boken
Det er en majdag i Berlin i 1953. Ole Sarvigs første roman "Stenrosen" udspiller sig i en udbombet hovedstad, og personerne har alle oplevet krigens begyndelse og dens slutning. I et langt tilbageblik opregnes deres deltagelse heri og den betydning den har haft for dem – fra Hitlers overtagelse af magten i begyndelsen af 30’erne til Stalins død et par måneder forinden.
"Et forfatterskab, der hører til de betydeligste i vore dage." – Peter Seeberg, Information
"En af efterkrigstidens betydeligste romaner." – Øistein Parmann, Morgenbladet, Oslo
"Romanen om vor tid – om vor menneskelige og europæiske situation. Ole Sarvig har med ’Stenrosen’ hævdet sin kvalitet som det reneste og største poetiske talent i dansk litteratur i dag." – Tage Taaning, Det danske Magasin
"Hårdt er bogen skrevet. Intet skjules. Denne til det yderste sandfærdige bog ... angår os alle." – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad
Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.