Stern 111
Beskrivning av boken
To dage efter murens fald forlader Inge og Walter Bischoff deres tidligere liv, nærmest over hals og hoved og overlader deres lejlighed til sønnen Carl. Men Carl nægter at overtage barndomshjemmet og flygter til Berlin. Her bliver han optaget i en gruppe af unge kvinder og mænd som fører en guerillakamp for at indtage tomme huse, og samtidig driver et kælderværtshus kaldet Assel, Bænkebideren. I Assel klarer Carl sig gennem kaosset efter murens fald, hele tiden med håbet om at finde sammen med Effi, “den eneste kvinde han nogensinde har været forelsket i”.
Efter murens fald opstår der et tomrum hvor et broget univers af farverige eksistenser, lykkeriddere, hippier og kunstnere besætter tomme huse og danner kreative og autonome fællesskaber. Carl er egentlig uddannet murer, noget som han har stor glæde af når Assel skal restaureres. Men egentlig vil han gerne skrive og drømmer om at få udgivet en digtsamling. Og en dag møder han helt tilfældigt Effi, som han altid har været betaget af, og de to indleder et kærlighedsforhold.