Edwin Clayhanger vokser op i en provinsiel industriby i et koldt hjem, hvor det forventes, at børnene retter sig efter de voksne, og de voksne retter sig efter samfundets normer. Hele familien regner med, at Edwin følger i sin fars fodspor som trykker, og selvom Edwin ønsker noget andet, har han svært ved at bryde med familiens og samfundets forventninger. Mødet med den unge kvinde Hilda Lessways, der kæmper sin egen kamp for selvstændighed, kommer til at ændre Edwins liv.
"To familier" er den første i Arnold Bennetts trilogi om Edwin Clayhanger og Hilda Lessways. Bogen efterfølges af "En kvindes veje" og "Et ægteskab".
Arnold Bennett (1867-1931) var en engelsk forfatter, der stod bag en lang række populære romaner. Han arbejdede endvidere som journalist og propagandist i Frankrig. De fleste af hans romaner foregår i eller henviser til pottemagerdistriktet i den engelske by Staffordshire. Arnold Bennetts værker er blevet oversat til mange fremmedsprog og har opnået stor popularitet verden over.