Ved den blå fjord
Beskrivning av boken
Konsul Holm findes en morgen skudt på sit kontor. Gennem mange år har der været ondt blod mellem familien Elle på Ellekær og konsulen, der ved rænkespil er lykkedes med at tilrane sig mere og mere magt i området og ruinere købmand Jørgen Elle og hans bror, sognefoged Jeppe Elle. Mistanken rettes naturligvis straks mod Jørgen Elle, som var den sidste person, der så Holm i live, og som nogen har overhørt true konsulen på livet. Politiet mener, de har fundet deres gerningsmand, men den unge Jacob Ring og Jørgen Elles datter, Mette, er fast besluttede på at finde den virkelige forbryder, koste hvad det koste vil.
Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.