Danmarks historie har været præget af de krige, vi har deltaget i. Nogle gange har det været erobringskrige som i vikingetiden, hvor den danske konge var den mægtigste i Nordeuropa. Andre gange har vi måttet kæmpe, for at landet ikke skulle blive udslettet.
Siden 1948 har Danmark deltaget i fredsbevarende operationer og militære konflikter i udlandet. I alt har over 60.000 danske soldater været udsendt.