En række af verdens mest profilerede reportere fortæller om deres væsentligste historier – om de beretninger, der i de seneste seks årtier er blevet skrevet ind i historiebøgerne og som på mange måde har defineret verdenshistorien. Fra Seymour Hershs afsløring af massakren i My Lai over Helen Zilles dokumentation af aktivisten Steve Bikos død i et af apartheidstyrets fængsler til Robert Fisks øjenvidneberetning efter massakren i Sabra og Shatila. Og - ikke mindst - Woodward og Bernstein om Watergate. SCOOP er en bog om journalistik, når den er allervigtigst – dengang og nu.
Peter Christensen (f. 1973), cand.mag. og redaktionschef i Gyldendal Nonfiktion. Tidligere litteratur- og kritikredaktør og New York-korrespondent på dagbladet Politiken. Har udgivet flere bøger, bl.a. Fodbold! Forfattere om fænomenet fodbold (red. med Frederik Stjernfelt), Med andre øjne (red. med Adam Holm og Marcus Rubin), og Rufus Gifford i Trumps Amerika (m. Marcus Rubin).