Igen har skyderier i en stockholmsk forstad kostet et ungt menneske livet. Men denne gang er noget anderledes: Offeret er en ung kvinde uden kriminel baggrund.
Drabet er sket i en lejlighed, hvor 13-årige Eddie bor sammen med sin mor og lillesøster. Og med sin bror, der er bandemedlem.
Politifolkene Lina Kruse og Jack Karlberg skal hver dag balancere i stockholmforstaden Bagarmossen med indbyggere af mange nationaliteter og store sociale skel. De er overbeviste om, at Eddie var vidne til drabet, men hvordan får de ham til at have så meget tillid til dem, at han vil tale?
DET STILLE VIDNE er en højaktuel spændingsroman, som går bag om mediernes dækning af bandekrig og ghettoproblemer og fortæller en menneskelig historie om loyalitet og social udsathed.