Gudruns arv
Description of book
Efter reformationen og nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet i Danmark rykket længere ud på Herrens mark.
I GUDRUNS ARV følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene omkring 1550. Forfatteren tegner et uroligt billede af Danmark – et hver-dags-Danmark, hvor det er kvindernes perspektiv og liv, der dominerer.
Maren er blevet købmandskone i Aalborg efter sit giftermål med Asger. Niels Kaas, der er student fra Viborg, beslutter sammen med en kammerat at tage turen til Wittenberg for at opleve Martin Luther, og Rasmus har afløst sin far som smed hjemme i Selde i Salling. Han har imidlertid et alvorligt problem, som han må have hjælp til at løse. Rasmus mangler en kvinde, og den fortabte og smukke Gudrun bliver hyret til at hjælpe ham i smedjen, i huset – og i sengen.
GUDRUNS ARV er en selvstændig fortsættelse af DE TAVSE VIDNER, der udkom i 2015. Tidens sociale og religiøse spændinger skildres intenst og levende i Marianne Jørgensens roman, der handler om alt mellem liv og død, mad og sygdom, sejlads, sex – og børnefødsler ikke at forglemme.