Golem stod lige foran mig. Den var kæmpestor. Ingen tvivl om, at det var den uhyggelige skikkelse, der havde ligget i kisten på museet. Men nu var den endnu mere uhyggelig, fordi den var levende. Den så ikke ud, som om den var lavet af ler. Men alligevel var der noget uvirkeligt over den. Måske fordi den var så unaturligt stor. Alle dens lemmer var helt firkantede. De store døde øjne midt i det grove ansigt stirrede direkte på mig.
Janina er på besøg hos sin farmor i Prag. Allerede første nat i lejligheden bliver hun vækket af en mærkelig lyd. Først tror hun, det er sporvognene ude på gaden, men så hører hun lyden af skridt. Næste morgen fortæller hendes farmor, at det spørger i lejligheden. Hun har selv set den mystiske skikkelse flere gange ...