Blodbrødre
Description of the book
I Edinburgh er to unge piger blevet kidnappet og myrdet med koldt blod, og nu er en tredje forsvundet. De tre har intet tilfælles, hverken skolegang, venner eller religion, de bor også forskellige steder i byen, men de to er myrdet på samme facon.
Kriminalassistent John Rebus bliver en del af holdet, men han er i dårlig form. Han ryger og drikker for meget, han har det dårligt med sin pubertetsdatter, der bor hos moderen, og han hjemsøges af mareridt fra fortiden. Så begynder han at modtage mystiske, anonyme breve med knuder på snor og små kors af tændstikker ...
"Fænomenalt! Jeg har skrevet det før, men bliver nødt til det igen: Ian Rankin skriver simpelthen nogle af de mest vedkommende, spændende og velskrevne kriminalromaner i dag."
Bo Tao Michaëlis, Politiken
Første bog i serien om John Rebus.