Den onde lensmand
Description of the book
Den onde lensmand er en historisk roman om Marie Grubbes far, Erik, som var ejer af Tjele Hovedgård og lensmand på Århusgård 1636-1649.
Erik Grubbe afvises af århusbispen Morten Madsens datter Eline, og bistået af den hævngerrige klokker, Hans Skåning, forsøger han på forskellig vis at få fat i pigen. Men alt mislykkes, og som hævn anlægger han sag mod bispens kone for usømmelig omgang med hendes svigersøn.
Udgaven er fremstillet efter en føljetonudgave fra 1903 og bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.
Knud Skytte, pseudonym for Jakob Nielsen, (1830–1901) var en dansk forfatter. Han dimitterede i 1851 fra Ranum Seminarium og var siden skolelærer i forskellige midtjyske landsbyer. Udover Den onde lensmand har Nielsen blandt andet skrevet værket Elskov og brøde.