Anton Oppgård er sidste generation på slægtsgården i Nordjylland og næsten et helt århundrede gammel.
Men nu skal han snart dø. I den forfaldne stadsstue, hvor Anton er faldet om, kigger forfædrenes slidte ansigter ned på ham fra de fugtplettede vægge, og fortidens spøgelser holder ham med selskab: Bedste, dyrene i stalden, og så selvfølgelig mor i al hendes uhyrlighed.
Langsomt lukkes der op for et liv med fortielser, forbrydelser og fortrydelser. Om dengang under broen med Ågårdens Anna. Om det hemmelige sted i haven, hvor de små sangfugle ligger begravet. Og om Ingeborg, som de fandt i gadekæret. Kunne det virkelig passe, hvad hun havde fortalt ham?
Pressen skriver:
»Bent Haller er dansk litteraturs Man in black … Det er suverænt.«