Dimitrios' maske
Description of the book
Charles Latimer, forfatter med mere, tager den diabolske Oberst Hakis udfordring op om at prøve at udrede den skæbne, der ramte Dimitrios Makropoulos – en død krop i et lighus i Istanbul. Rejsen bringer os fra Tyrkiet over illegal våbenhandel på Balkan og via narkotikasmugling til Frankrig, hvor sandhedens time oprinder i Paris.
Dimitrios’ maske er genial i sin konstruktion og er blevet efterlignet i utallige andre politiske thrillers. Ifølge Bo Tao Michaëlis er den mest berømte efterligning Orson Welles’ ”Citizen Kane”, men Dimitrios har også en fjern slægtning i Kayser Soze i ”The Usual Suspects”. Bogen er filmatiseret allerede i 1944. Eric Amblers betydning for den intelligente, politiske underholdningsroman kan ikke overvurderes. Hans elever hedder Graham Greene og Geoffrey Household og i nyere tid amerikanerne Alan Furst, Robert Harris og vores egen Leif Davidsen.
Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gøre det samme med spionromanen?”