Fruen til Wildfell Hall bind 1
Description of the book
Da en ung smuk kvinde flytter ind på det faldefærdige Wildfell Hall med kun en kammerpige og en lille dreng som ledsagere, bliver den lille by druknet i sladder om den mystiske kvinde, der altid holder sig for sig selv. Byens mest eftertragtede ungkarl forelsker sig i hende, og det lykkes ham lige så stille at lirke hendes ulykkelige livshistorie ud af hende; en historie om en dybt alkoholiseret og moralsk fordærvet ægtemand, hvis ondskabsfulde og nedværdigende opførsel til sidst drev hende og sønnen på flugt.
Den engelske forfatter Anne Brontë (1820-1849) var den yngste af de tre Brontë-søstre, hvis romaner har gjort så stort et indtryk på læsere verden over. Anne Brontë voksede op i Yorkshire og arbejdede i en årrække som guvernante, hvilket har været til stor inspiration for hendes roman "Agnes Grey". Anne Brontë nåede kun at skrive to romaner, inden hun som 29-årig døde af tuberkulose; den sygdom, der tillige kostede begge hendes søstre livet.