Gangsterpigen
Description of the book
Det er sommeren 1944, og det er ikke bare sommervejret, der er varmt. Også danskernes forhold til besættelsesmagten er efterhånden meget ophedet, og da tyskerne endnu en gang reagerer med at udvide spærretiden, bringes sindene for alvor i kog. Hos opdagerne på station 7 på østerbro hober sagerne sig op. En sølle plattenslager forsøger sig i rollen som revolverrøver, en bande har specialiseret sig i at stjæle vasketøj, og midt i det hele sker der noget så usædvanligt som et tyveri af en sporvogn.
Kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger har nok at rive i og må oven i det hele rykke ud til både stikkerlikvideringer og eftersøgning af en gangsterpige med flere dramatiske røverier på samvittigheden. Men så – den 19. september – tager tyskerne det danske politi.