"I gamle dage kastede de ældste kvinder sig ud herfra, når de ikke længere følte, at de bidrog til samfundet. Deres selvmord var et offer, så deres børn kunne overleve.”
Da han siger selvmord, går der en bølge af ubehag igennem klassen. Men ingen siger noget. For ingen taler om det.
Det er, som om Thorbjørn aldrig rigtig har eksisteret."
Hvordan kommer man videre, når ens bedste ven har taget sit eget liv? Emilie ved det ikke. Hun er fanget i en spiral af sorg, skyld og savn. Og da hun skal på klasseudflugt til Grønland, begynder hun pludselig at se Thorbjørns genfærd …
