Konsekvenser
Description of the book
"Konsekvenser" er en bog om det lægelige skøn og etiske dilemmaer med omdrejningspunkt i DR-dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø'.
Efter dokumentaren blev sendt 10. oktober 2012, skete der en kaotisk omvæltning i Benedicte Dahlerups liv, da hun kom i Sundhedsstyrelsens ’gabestok’.
Som det fremgår af bogen, endte usandheder med at blive til sandheder efter en fejlbelagt sagsbehandling i nævnene, specielt i Styrelsen for Patientsikkerhed, samt manglende opbakning fra hospitalet. Benedicte Dahlerup klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand, som efter mere end to års sagsbehandling vurderede, at der ikke var grundlag for at kritisere Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns sagsbehandling i det omfang, han valgte at undersøge sagen.
Nu er det op til læserne selv at vurdere nævnenes sagsbehandling i fuldt omfang, og de konsekvenser der kan være for sundhedspersonale og patienters retssikkerhed.
Benedicte Dahlerup er født i 1948 og uddannet speciallæge i neurokirurgi i 1985 på Aarhus Universitetshospital. Hun har arbejdet i syv lande på 12 neurokirurgiske afdelinger og har dermed en bred international neurokirurgisk erfaring i mange forskellige kulturelle sammenhænge. Hun har skrevet to bøger om hjernedødskriteriet og har medvirket i fire tv-udsendelser i Danmark om hjernedød og organtransplantation. Hun har derudover skrevet mange artikler og holdt et utal af foredrag om hjernedødskriteriet for at formidle fakta om hjernedøden på en let tilgængelig måde.
Format:
Language:
Danish