Det bliver vinter. De to piger træner stadig. Brynhild bliver inde i hytten. Hun vil helst sidde ved ilden. En aften siger hun: ”Nu er der tid til, at I skal drage videre. Jeg kan ikke lære jer mere. Min tid er omme.”
”Hvad mener du?” spørger Alvilda.
”Jeg er gammel og har gjort, hvad jeg skulle. Nu er jeg træt.” Hun rækker en ring frem mod Alvilda.
I midten sidder en blå sten. Den er mat og trist at se på.
”Tag denne ring med og opsøg dronning Rusla. Hun vil tage jer med i sin hird.”
Så trækker hun sit tæppe op om sig og lægger sig til at sove.
